HuaHin.dk

Alt om rejser til Hua Hin !
Skærmbillede 2016-02-20 kl. 04.46.47
HuaHinHome.dk
Makha Bucha
Macha Bucha day, som er en af de vigtigste buddhistiske helligdage på året i Thailand, falder hvert år på fuldmånedagen i månekalenderens tredje måned. Således markeres Macha Bucha ikke på den præcis samme dato hvert år.

Macha Bucha markerer et tidspunkt i historien hvor den unge Buddha, samlede mere en 1200 følgere og holdt sin aller første “prædiken”. Dagen faldt iflg. sagnet desuden præcis 9 måneder efter Buddha modtog sin første åbenbaring..

Makha Bucha fejres: 2017 d. 11. februar & 2018 d. 1. marts
Macha Bucha Day - tempel Hua Hin
Inden i templet ved Takiab beach..
Macha Bucha Day Hua Hin
Der tændes lys inden processionen rundt om templet..
Mach Bucha i historisk perspektiv..
Første gang man fejrede Macha Bucha i Thailand ligger godt 150 år tilbage i historien. Det hele startede med at den daværende konge af Siam, Kong Rama IV, besluttede at fejre dagen sammen med sine familiemedlemmer. Snart begyndte traditionen også at sprede sig til resten af den thailandske befolkning..

Idag deltager den thailandske konge og resten af kongefamilien som oftest i fejringerne i hovedstaden Bangkok, nærmere bestemt i og omkring templet Wat Phra Kaew, hvor man også finder en af Thailands aller-største helligdomme, smaragdbudhaen. Typisk starter de ceremonielle handlinger, først om aftenen, når mørket er faldet på..
Macha Bucha fejringen

Hvis du er så heldig at være i Thailand ifbm. Macha Bucha dag så læg mærke til:

1. De rituelle handlinger som udføres af munke og den thailandske befolkning. De fleste thaier står tidligt op om morgenen for at give almisser i form af mad og gaver til munkene der går morgentur rundt om i Hua Hin..

2. Thaierne gør på dagen “gode gerninger” eks. i form at symbolske ritualer hvor fugle sættes fri fra bur..

4. Om aftenen samles befolkning, munke og turister :-) i “optog” omkring templerne, hvor der tændes starinlys, som man holder i hånden mens man går tre gange rundt om templet. I nogle tilfælde bærer munkene også blomster og en særlig “hellig snor” imellem sig.

5. Regeringen, eller for nuværende militæret, har udnævnt Macha Bucha som national helligdag, hvilket betyder at der i nogen udstrækning er alkohol-forbud på barer, restauranter og i supermarkeder..
Tempel etikette..
En god regel at følge er altid at klæde sig “konservativt” når man er på tempelbesøg i Thailand. Dvs. ingen shorts og bikinilignende toppe til kvinder og for mænds vedkommende helst pæne klassiske shorts eller at foretrække lange bukser og ingen tank-tops.
Sko og sandaler tages af inden man træder ind i selve templet.
Det er for munke ikke tilladt at være i fysisk kontakt med kvinder. Dette betyder f.eks. at hvis man som kvinde gerne vil give noget til en munk, eks. en gave, penge eller lignende, så skal man lægge dette på jorden foran munken og ikke overrække det med hånden.
Alle templer i Hua Hin er normalt åbne for offentligheden og uanset religiøst tilhørsforhold vil man være velkommen..også på Macha Bucha Day.
Mere om Macha Bucha Day
Video - Makha Bucha fejring i Thailand
Hotel tilbud i Hua Hin
Booking.com
Hua Hin - Makha Bucha