HuaHin.dk

Alt om rejser til Hua Hin !
feriebolig
Om Thailand
Om Thailand og landets historie
Thailand er et betagende land at besøge. Det frodige og tropiske  landskab er landets varetegn, men ud over det så er landet fyldt med kulturhistorie der kan være med til at gøre rejsen indholdsrig med spændende oplevelser. Den meget imødekommende og smilende befolkning er ligeledes med til at gøre landet til det perfekte rejsemål for alle. Kongedømmet Siam som Thailand oprindeligt blev kaldt blev grundlagt i 1200-tallet men det regerende Chakri-dynasti kom først til tronen i 1700-tallet, i samme periode hvor også Bangkok (Krung Thep "Englenes by") blev grundlagt som hovedstad af Rama 1.Før dette var hovedstanden Ayutthaya, men denne blev ødelagt af burmeserne ved invasionen i 1767.
Hua Hin har adskillige dejlige strande og vandet er altid dejligt varmt, men hvis du søger lidt mere "bounty-stemning", koralrev og bedre muligheder for dykkeroplevelser, så er det måske værd at overveje en lille afbræk i ferien og tage en tur til en af øerne, der ligger i rimelig afstand fra Hua Hin..
Her finder du mere information;

Gode links til andre Thailand websites:

Iphuket.dk
Pattaya.dk
Chiangmai.dk

Har du tips eller kommentarer til Thailand så skriv gerne til os - eller "synes godt om" vores fanside på Facebook hvor du også kan bidrage med information..

Mere om Thailand..
Befolkning
Thailand har et indbyggertal som ligger på lidt over 60 mio. mennesker. I hovedstaden Bangkok bor i nærheden af ca. 10 mio. mennesker. 

Geografi
Thailand ligger i midten af sydøstasien, mellem det indiske ocean og Det sydkinesiske hav. Thailand dækker et areal på ca. 500.000 km2. Mest frodigt og frugtbart er der i det centrale lavland, hvor imod der er mere fladt og tørt i den nordøstlige del af landet, lige som I vest ligger grænsen til landet Burma afgrænset af enorme bjergkæder og i øst grænsen til Laos hvor det meste af denne følger Mekong floden.
Mod syd grænser Thailand op mod Malaysia og det er også i den sydlige del af landet man finder de flotteste og mest eksotiske strande (på den sydlige halvø).

Politik
I 1932 oplevede Thailand revolutionen som afviklede det enevældige monarki og man indførte herefter en mere demokratisk styreform, omend landet i løbet af de sidste 50 år har været præget af en del militærkup. Militæret har den dag i dag til stadighed en stor indflydelse på landet indenrigspolitik.

Religion
Ca. 90% af den thailandske befolkning er tilhængere af Theravada buddhismen, som kom til landet fra Inden i det 3. århundrede f.Kr.
Thairitualerne rummer mange ting som kan henføres til- eller er inspireret af hinduismen, således er også tro på ånder og astrologi også meget almindeligt. I den aller sydligste del af landet og mod grænsen til Malaysia er Islam den mest fremtrædende religion lige som der også er et mindre antal kristne i landet. Dagligdagen er også præget af religiøse ritualer for de fleste thai´er, og i denne forbindelse skal også kongehuset og den kongelige familie nævnes som har en næste religiøs status hos hele befolkningen.
Om Thailand